Styrelse advarer mod farlig ginseng

Hjemmesider med et ginseng-produkt, der kan give leverskader, forsøger at fange danske forbrugere, men er registreret i Indien.

Pas på - det kan give leverskader.

Fødevarestyrelsen går nu igen i offensiven og advarer forbrugerne mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil. Baggrunden er, at det indeholder roden af planten Polygomum multiflorum Thunb.

"Roden er blevet vurderet sundhedsskadelig af DTU Fødevareinstituttet, idet flere forbrugere har fået alvorlige leverpåvirkninger efter at have spist produkter med indhold af roden," skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Heri hedder det også:

Fødevarestyrelsen har konstateret, at Ginseng Kianpi Pil markedsføres fra udenlandske hjemmesider, herunder de dansksprogede hjemmesider www.sundginseng.dk samt www.ginsengpower.dk. Hjemmesiderne henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i Indien. Dermed er de ikke underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hjemmesiderne er hostet i Danmark og Fødevarestyrelsen har ad den vej fået stoppet den ulovlige markedsføring, så hjemmesiderne er pt. ikke tilgængelige, oplyser styrelsen.

 Styrelse advarer mod farligt kosttilskud på hjemmesider

 Spærring af medicinhjemmesider virker ikke

 Storstilet aktion mod privatimport af ulovlig medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også