Studie: Hjernelæsioner kan forklare Alzheimers
Et nyt klinisk studie peger på, at man kan diagnosticere patienter med Alzheimers sygdom på baggrund af antallet af mindre hjernelæsioner – såkaldte white matter hyperintensities. Det skriver Medical News Today.
De fleste eksperter mener ellers, at den væsentligste grund til udvikling af Alzheimers, og dermed også en god måde at diagnosticere for sygdommen på, er ophobningen af såkaldte beta-amyloid i hjernen.
Derfor har de fleste forsknings- og medicinudviklingsprojekter da også fokuseret på denne årsag til sygdommen. Men det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet JAMA Neurology, indikerer altså, at de små hjernelæsioner kan være en sekundær grund til forekomsten af Alzheimers.
Studiet undersøgte 100 personer, hvoraf en femtedel var diagnosticeret med sygdommen, en femtedel var fuldstændig raske, mens de resterende 60 pct. havde en mild nedsættelse af hjernefunktionen. Man testede dem for ophobningen af beta-amyloid i hjernen og foretog samtidig MR-scanninger for at fastslå omfanget af hjernelæsioner.
Og forskerne opdagede, at begge faktorer kunne bruges til at påvise forekomsten af Alzheimers.
Yderligere bevis for sygdommen
Blandt testpersoner med forhøjede beta-amyloid niveauer, havde de patienter, som allerede var diagnosticeret med Alzheimers, også flere hjernelæsioner. Blandt personerne med mild nedsættelse af hjernefunktionen viste det sig, at både beta-amyloid ophobningen og antallet af hjernelæsioner kunne forudsige sygdommen, skriver Medical News Today.
Forskerne fastholder, at beta-amyloid er en væsentlig grund til Alzheimers, man da nogle mennesker har forhøjede beta-amyloid-niveauer uden at udvikle sygdommen, mener de, at der skal mere til at forklare udviklingen af sygdommen.
”White matter hyperintensities bidrager til udviklingen af Alzheimers sygdom, og – set i forhold til væsentlig amyloid-ophobning – kan de være det yderligere bevis, som er nødvendigt for den kliniske manifestation af sygdommen,” skriver forskerne ifølge nyhedskilden.
De medgiver dog samtidig, at det kliniske forsøg var af et noget begrænset omfang, og at der er brug for større studier af forholdet mellem mindre hjernelæsioner og udviklingen af Alzheimers sygdom.
