Gigant indleder nyt Alzheimersstudie

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly vil senest i tredje kvartal 2013 starte et nyt fase 3 studie med Alzheimers-medicinen Solanezumab, rapporterer Bloomberg News. Beslutningen er truffet i samråd med lægemiddelmyndigheder i Europa, USA og Canada, efter at Eli Lilly tidligere i år måtte konstatere, at et fase 3 studie med medicinen var slået fejl. Analyser af de afsluttende fase 3-studier tegner dog så lovende, at Eli Lilly fortsat håber at lykkes med midlet.
Det nye studie vil blive gennemført i patienter med mild Alzheimers sygdom.
Herhjemme har Lundbeck i maj annonceret positive fase 2 resultater for sit Alzheimershåb, LU AE58054, og selskabet leder efter en partner til de 1 mia. kr. dyre fase 3-studier.
I sidste uge meddelte Eli Lilly at selskabet havde fundet en måde, hvorpå det kunne fjerne plak i hjerne på mus med Alzheimers. Den behandlingen ventes dog først i kliniske forsøg om et års tid.
Relaterede artikler:
Ti farmakoncerner går sammen om stamcellebank
For abonnenter