Hvis Danmark fortsat skal være førende inden for forskning og innovation er det nødvendigt at øge de offentlige udgifter til forskning. Sådan lyder det fra Dansk Industri, Akademikernes Centralorganisation og Dansk Universiteter i Berlingske mandag.

Ifølge de tre organisationer er det nødvendigt at øge budgettet til 1,5 pct. af BNP i 2020 mod det nuværende 1,09 pct. af BNP. Det svarer til en forøgelse af budgettet med godt 10 mia. kr. om året frem mod 2020.

Opfordringen kommer samtidig med, at DI i en analyse har sammenlignet Danmark med verdens førende regioner på området.

"Hvis vi i dag betragter os selv som en lille og rig region i Europa, og vi sammenligner os med, hvad der er af andre rige regioner, nytter det ikke noget, hvis vi sammenligner os med Tyskland fattigste regioner. Det samme gælder, når det drejer sig om USA eller Kina," siger Lars Goldschmidt, der er direktør i DI.

DI-direktøren fremhæver over for Berlingske især den tyske region Baden-Wüttemberg, hvor man ifølge Goldschmidt investerer 4,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, hvis man lægger offentlige og private investeringer sammen. Det tilsvarende tal for Danmark er 3 pct.

Minister positiv

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er enig i, at Danmark skal satse på forskning og udvikling fremover. Han vil dog ikke love, at der er penge til at øge det danske budget til 1,5 pct. af BNP.

"Det er en god ide, at forskningsudgifterne skal fylde mere end 1 pct. af BNP, Men jeg er bare i den situation, at jeg også skal finansiere mine idéer. Men målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP på forskning er ikke et loft for regeringen. Det er et gulv," påpeger han over for Berlingske.

Ifølge de tre organisationer skal pengene til forslaget ved arbejdsmarkedsreformer og lavere vækst i andre offentlige udgifter.