Fronterne trukket skarpt op før regionsrådsvalg

To centrale formandskandidater til valget i Region Hovedstaden, ansvarlig for Danmarks største sundhedsvæsen, har en vidt forskellig tilgang til brug af privathospitaler.
Foto: /ritzau/Martin Lehmann/Arkiv
Foto: /ritzau/Martin Lehmann/Arkiv

Forskellene på de to mest profilerede formandskandidater til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden dette efterår er til at få øje på.

Denne ene ønsker at bremse ”den ideologiske privatisering af sygehusene", den anden mener, at privathospitalerne skal spille en langt større rolle og måske helt ind på de offentlige hospitaler.

Det fremgår af interview med kandidaterne, Sophie Hæstorp Andersen (S) og Martin Geertsen (V), i Berlingske i dag.

”Jeg synes, man skal stoppe den ideologiske privatisering, som blev sat i gang af den tidligere VK-regering. Det er o.k. at bruge privathospitaler, hvis det er den billigste og bedste løsning for patienterne,” siger Hæstorp Andersen og tilføjer, at man ikke ”må gå så langt, så det sker på bekostning af de store offentlige sygehuse, hvor alle kan komme til på lige vilkår, og hvor der skal være åbent døgnet rundt.”

Hovedløst

”De offentlige skal sørge for at udnytte deres egen ledige kapacitet, men der vil også kunne være brug for private aktører til f.eks. at udvikle de teknologiske løsninger, så patienter selv kan overvåge deres behandling hjemmefra,” påpeger hun.

Geertsen har en anden tilgang og mener ligefrem, at de private aktører eksempelvis kan drive en afdeling på de offentlige hospitaler.

”Hvis de private kan løse opgaverne ligeså så godt og billigere end de offentlige, skal vi gøre brug af det i stedet for hovedløst at trække opgaver tilbage til offentligt regi. Vi bør konstant udfordre os selv ved systematisk at bruge udbudsinstrumenterne i stedet for alene at bruge de private, når der er underkapacitet i det offentlige,” siger han.

Formandskandidat: Region H skal også have kanon

Budgetaftale 2013 for Region Hovedstaden på plads 

Region Hovedstaden uddeler millioner

Ny offensiv mod privathospitaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også