Avis: Apotekernes monopol har medvind

Regeringspartierne hælder ifølge Berlingskes oplysninger til, at farmaceuter får lov til at beholde deres monopol.
Foto: Stine Bidstrup / Jyllands-Posten
Foto: Stine Bidstrup / Jyllands-Posten

Apotekerforeningen har i lang tid kæmpet for, at apotekernes monopol skulle bestå, mens Matas på den anden side har talt for at åbne op for mere konkurrence.

Nu tyder det på, at landets nuværende apotekere får lov til at beholde deres flere århundreder gamle monopol på at sælge medicin i Danmark.

Den formelle beslutning er endnu ikke truffet, men på baggrund af Berlingske Business' samtaler med en lang række centrale kilder i regeringspartierne erfarer avisen, at det tyder på en modernisering, frem for en liberalisering.

En retning, som sundhedsordførerne da også peger i.

Modernisering

"Vi taler om en modernisering og ikke en liberalisering af apotekersektoren, og det skal også være udgangspunkt for konklusionerne. Vi skal også huske, at distributionen af medicin fungerer rigtigt godt og er meget sikker med den nuværende model," siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, til avisen.

Hun bakkes op af sin kollega fra Radikale Venstre, Camilla Hersom.

"Det afgørende for de Radikale er, at vi har fokus på at sikre et sikkert system, hvor vi fortsat har kontrol med priserne og fin tilgængelighed. De kriterier lever det nuværende system op til."

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har dog så sent som i oktober talt for nye ejerskaber, og nu venter politiske drøftelser i regeringstoppen, der om kort tid modtager en tværministeriel rapport om forskellige modeller for en modernisering af apotekervæsenet.

 Ministerier kæmper om apotekernes fremtid

 Minister skyder apoteker-tvivl ned

 Apotekernes monopol ser ud til at bestå 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også