Ministerier kæmper om apotekernes fremtid

Der er stor uenighed mellem Sundhedsministeren og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvad der skal ske med det danske apotekermonopol i fremtiden.
Foto: Gorm Olesen, Jyllands-Posten
Foto: Gorm Olesen, Jyllands-Posten
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Netop som formandsopgøret mellem Annette Vilhelmsen og Astrid Kragh er overstået i SF, krydser de to ministre igen klinger på apotekerområdet. Eller det gør i hvert fald de to ministres ministerier, skriver Børsen.

Her er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som hører under Annette Vilhelmsens (SF) ministerium, Erhvervs- og Vækstministeriet, dybt uenig med Sundhedminister Astrid Krag (SF) om, hvor vidtgående en kommende modernisering af den danske apotekerlovgivinig skal være.

“Mit fokus er – nok ikke overraskende – mere på de sundhedspolitiske hensyn, som faglighed og tilgængelighed.  Jeg ser mere konkurrence som et middel,end som et mål i sig selv,” lød det fra Astrid Kragpå en konference om apotekerne, som blev afholdt for nylig.

Styrelse ser ingen ulemper

Tidligere har direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, ellers konkluderet, at hun ikke ser nogen ulemper forbundet med en ophævelse af det de nuværende regler.

Astrid Krag forklarer uenigheden med, at de to har forskellige udgangspunkter, fordi Agnete Gersing skal sikre en god konkurrence, mens sundhedsministeren har patienternes bedste som sit fokus.

Den forklaring viser dog, at sundhedsminsteren helt har misforstået idéen bag en apotekermodernisering, som blev sat i gang af den tidligere regering. Det siger Venstres sundhedsordsfører Sophie Lødhe til Børsen:

“Egentlig er det jo ikke overraskende, at sundhedsministeren tilsyneladende ikke har meget tilovers for konkurrencehensyn, men alligevel. Det er da et problem, at hun ikke kan forstå, at konkurrencen ikke er til for konkurrencemyndighedernes skyld, men at det handler om, at patienterne skal have bedst mulig adgang til den rigtige medicin til den rigtige pris:”

Et udvalg under Sundhedsministeriet er i øjeblikket i gang med at kigge på en modernisering af apotekerloven.

 Apotekerformand afviser Matas-påstand om liberalisering

 V vil holde minister til ilden i apotekersag

 Matas: Liberalisering fører til langt flere apoteker

 Offentlige udgifter til apoteksmedicin falder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også