Massive udgifter til et omfattende og forfejlet IT-projekt koster nu med sikkerhed stillinger og gebyrreguleringer i Sundhedsstyrelsen.
Der er tale om udgifter, som den gamle Lægemiddelstyrelsen slæber med sig fra det omfattende Dahlia-projekt, der fra 2008 til 2010 ændrede hele it-systemet for den daværende Lægemiddelstyrelse, deraf navnet: Digitalisering Af Hele Lægemiddelstyrelsens Interne Arbejdsgange. Prisen var 240 mio. kr.
Det har tidligere været fremme, at en fyringsrunde kunne være konsekvensen af IT-miseren, og ifølge Dagens Pharma er der nu sat tal på omfanget af stillinger, der skal reduceres.
Effektivisering og reguleringer
Der skal således siges farvel til 20-25 ansatte i Sundhedsstyrelsen inden jul og ”effektiviseringer og reguleringer” af både den almindelige drift og ikke mindst gebyrerne i Sundhedsstyrelsen skal også foretages, oplyser styrelsen til Dagens Pharma.
Det er udelukkende Sundhedsstyrelsens fire gebyrfinansierede enheder, der er omfattet af den store spareplan, og her de ansatte i første omgang få tilbudt frivillig fratrædelse, hvorefter man i november vil have overblik over det præcise antal fyringer.
Fyringsrunden er den anden på under et år i styrelsen.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.