Kortlægning af DNA skal hjælpe Alzheimers forskning

Den mest omfattende undersøgelse af Alzheimers er i øjeblikket i fuld gang i USA.
Oversat af Frederikke Wind-Hansen

I løbet af de sidste 18 måneder har 81-årige Bill Bunnell besøgt lægen en halv snes gange for tage hukommelsestests, give blodprøver, gennemgå rygmarvsprøver og scanninger. Det er alt sammen en del af den mest omfattende undersøgelse af Alzheimers nogensinde.

Forskere undersøger nu den pensionerede ingeniør fra Madison, Connecticut endnu nærmere.

Med 2 millioner dollar i nye bevillinger, der bliver annonceret i denne uge, vil forskerne for Alzheimers Disease Neuroimaging Initiative, for første gang, påbegynde en kortlægning Dna’en hos 800 deltagere i en undersøgelse, der forsøger at finde de dybereliggende årsager til hukommelsestab. Målet er at se, om fysiske ændringer fra Alzheimers kan matches til genetiske uligheder, som derefter kan sammenlignes med resultaterne fra raske mennesker som Bunnell.

"Hvis der er nogensinde skal være fremskridt i opdagelsen af de grundlæggende mekanismer, der fører til Alzheimers, er dette måden at gøre det," siger Aubrey Milunsky, direktør for Boston University Center for Human Genetik, som ikke er involveret i forskning.

Bevililingerne kommer fra Alzheimers Association, en nonprofit sundhedgruppe, der er specialiseret inden for pleje og behandling af mennesker med sygdommen, og Brin Wojcicki Foundation, en velgørende organisation oprettet af 23andMe Inc. medstifteren Anne Wojcicki og hendes mand Sergey Brin.

Forskningen, der finansieres af den amerikanske regering, nonprofit grupper og det private erhvervsliv, begyndte i 2004 at spore fysiske og psykiske forandringer hos mennesker i alderen 60 år og opefter. Alzheimers er en uhelbredelig sygdom, der ødelægger hjerneceller og gør det svært for patienterne at tænke, huske og fungere. Den rammer 5,1 millioner amerikanere, et tal, der ifølge det amerikanske National Institutes of Health, kan vokse til 16 millioner i 2050.

Læs hele artiklen fra Bloomberg om det nye forskningsfremstød mod Alzheimers her

 Fremstød til Lundbeck i kapløb om Alzheimers-vaccine

 En vaccine mod Alzheimers?

 Positive resultater for mulig dansk Alzheimersmedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også