Fremstød til Lundbeck i kapløb om Alzheimers-vaccine
Lundbeck har grund til at glæde sig. I går offentliggjorde The Lancet Neurology, at en gruppe svenske forskere har taget et stort skridt nærmere en Alzheimers-vaccine, og det er godt nyt for Lundbecks eget forsøg på at udvikle en vaccine.
Det gigantiske demens-marked er mange medicinalgiganters utopiske mål, men stribevis af fejlslagne forsøg har svækket troen på, at den dyre forskning i Alzheimers-vaccinerne i industrien vil lykkes. De nye, svenske data får optimismen til at blomstre.
”Resultaterne er banebrydende i den forstand, at man hos mennesker har vist, at vaccinen ser ud til at være sikker. Det støtter andre studier af andre vaccinationsprogrammer. Man kan forestille sig, at den øvrige forskning får mere aktivitet nu,” siger Jan Egebjerg, funktionschef i Lundbecks afdeling for forskning i neurodegeneration, til MedWatch.
Rival foran Lundbeck
Her smitter optimismen ikke mindst af på Lundbecks egen vaccine-kandidat mod Alzheimers, der ikke har et officielt navn, men til daglig bliver kaldt Vaccinil. Vaccinen er aktiv lige som de svenske forskeres vaccine CAD106. En af hjernerne bag CAD106 giver Jan Egebjerg ret - vi vil formodentlig se mere aktivitet i forskningen efter de nye data.
"Det giver de mennesker, der arbejder med aktive vaccinationer, noget mere tillid. Medicinalindustrien har været en smule pessimistiske over for Alzheimers-medicin på grund af negative udfald af forsøg. Resultaterne giver nyt håb," siger Bengt Winblad, professor ved Karolinska Institutet i Sverige og leder af forskningen i vaccinen, til MedWatch.
Vaccinil angriber A-beta-proteinet, som ophober sig i hjernen og forårsager hukommelsestabet og celledød hos Alzheimers-patienten. Kandidaten er på vej ind i fase-1-studierne.
Resultaterne fra de svenske forskere stammer ligeledes fra et fase-1-studie. Vaccine-kandidaten CAD106 er finansieret af den franske gigant Novartis, som også kommer til at eje det endelige produkt, hvis sådan et kommer på markedet. Novartis’ vaccine gør dog sin entre i fase-2-studierne nu og er derfor et stort skridt foran Lundbeck.
”Vi vil kunne blive konkurrenter med Vaccinil. Men man skal huske på, at begge vacciner ligger meget tidligt i pipelinen,” siger Jan Egebjerg.
Vil behandle symptomer
Ud over Vaccinil har Lundbeck en anden lægemiddel-kandidat mod Alzheimers i pipelinen, Lu AE58054. Kandidaten er i fase-2-studierne og bygger på et andet behandlingsprincip end Vaccinil.
Hvor Vaccinil er en sygdomsmodificerende behandling – altså som ikke kurerer Alzheimers, men forsinker udviklingen af sygdommen – er Lu AE58054 en symptomatisk behandling, der forsøger at lempe symptomerne.
”Det er nok lidt for ambitiøst at tro, at man kan kurere sygdommen helt, men vi har et håb om, at vi i hvert fald dramatisk kan reducere proportionen med et produkt som Vaccinil. Samtidig vil der være behov for at give en symptomatisk behandling oven i det. Og så vil vi være kommet rigtig langt i forhold til, hvor vi er lige nu,” siger Jan Egebjerg.
For to uger siden publicerede Lundbeck positive resultater for Lu AE58054 og vil formentlig om mindre end et år kunne indlede fase-3-studierne.
55 mia. kr.
Det kommercielle potentiale for det globale Alzheimers-marked er ifølge Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, for nuværende ca. 55 mia. kr.
Men Alzheimers er en sygdom i centralnervesystemet (CNS)), og satser man på at udvikle medicin og vacciner til hjernesygdomme, er risikoen for fiasko stor. Selvom både Novartis’ og Lundbecks vacciner er nået til de kliniske faser, er der fortsat stort sandsynlighed for, at de fejler. Cirka 10 procent af alle produkter under udvikling fra et tidligt niveau bliver godkendt – men for CNS-produkter er tallet 7 procent.
Lundbeck-direktør håber på partner til ny Alzheimersmedicin
