Jeg har med glæde læst regeringens vækstteam for sundhed og velfærds offentliggørelse og deraf afledte anbefalinger. Der konkluderes, at Danmark skal være blandt de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af sundheds- og velfærdsløsninger baseret på stærk forskning, hurtig ibrugtagning af ny innovativ teknologi, gode rammer for offentlig-privat samarbejde og et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked. Anbefalingerne virker strømlinede, alle tiltag ligger lige til højrebenet og fortjener bestemt at blive implementeret. Men hvor langt er der fra politiske hensigtserklæringer til reelle supporterende handlinger?

Jeg ønsker at bidrage til diskussionen med erfaringer fra en innovationsvirksomhed, som tager sit udgangspunkt i det århusianske universitetsmiljø og supplere med personlige erfaring fra den nationale og internationale kliniske forskningsverden.

Denne erfaring bevidner at bringe opfindelser fra universitetsmiljøet til kommercialisering kræver en betydende individuel motivation fra opfinder, positiv synergi mellem de offentlig-private samarbejdsparter, samt en politisk forståelse for forskellen mellem universitær grundforskning og akademisk udvikling af et kommende kommercielt produkt.

Vækstteamets udfordringer

På denne baggrund ser jeg vækstteamets betydende udfordringer at være:

• Forskerpatentloven, der hindrer kommercialiseringsprocessen i sin nuværende udformning.

Den begrænser opfinder i at etablere venture capital samt udvikle aftaler med industrielle samarbejdspartnere. Life science opfindelser søges ofte kommercialiseret gennem opstartsvirksomheder, hvor ejerskabet fastholdes hos universitet. Universiteterne må hurtigst muligt få afklaret, i hvilket omfang der skal tjenes penge på forskning.

• Langstrakt aftaleproces mellem offentlige og private institutioner.

Universiteterne har svært ved at håndtere individuelle kontrakter med nye innovative life science virksomheder, hvilket kan medføre langstrakte og udgiftstunge forhandlingsforløb parterne imellem.

• Manglende pengestrøm til hullet mellem grundforskning og klinisk forskning.

“The Death Valley” bliver dybere og dybere mellem grundforskning og den kliniske forskning. Fra politisk side er der mange udmeldinger om at etablere en stabil bro over kløften, men for virksomheder der prøver at slippe helskindet over ”the Death Valley”, virker det som om politikerne bygger bro med en skovl. Hullet bliver større og større, hvilket medfører mange relevante nye behandlingsmodeller aldrig kommer patienterne til gavn. Udviklingsomkostningerne eksploderer på grund af konstant stigende krav til dokumentation, som konsekvens af myndighedernes øgede godkendelseskrav. Denne udvikling skal ses i lyset af køberne (offentlige som private) konstant arbejder på at reducere prisen på slutproduktet. Det er ønskeligt med en politisk optimeret balance mellem behovet for innovation og myndighedskontrol.

• Manglende ressourceallokering til forskning.

I de seneste 10 år har universitetshospitalerne ændret sig fra at være behandlings- og forskningsinstitutioner til produktionsenheder. Dette har medført at værdien af klinisk forskning devalueres, da god forskning kræver ressourceallokering. En ressourceallokering, der for den enkelte afdeling ikke giver en direkte målbar værdiskabning. Tilmed bliver mange af de store sygdomsgrupper i dag allokeret til regionshospitalerne, da universitetshospitalerne skal koncentrere sig om den højtspecialiserede behandling. Universitetshospitalerne har dermed givet afkald på mange af de folkesygdomme, der har markant industriel bevågenhed og er velegnede til klinisk afprøvning. For at reetablere dansk klinisk forskning i en nutidig produktionsenhed, kræver det, at der stilles krav til klinisk forskningsaktivitet, og forskning værdisættes. Uden klare udmeldinger, ingen motivation. 

• Bedre adskillelse mellem universitær grundforskning og akademisk udvikling af kommercielt produkt.

I rapporten konkluderes, at der skal være bedre rammer for forskning og udvikling. Det er vigtigt, at man skaber en forståelse for forskellen mellem universitær grundforskning og akademisk udvikling af et kommende kommercielt produkt. En helt naturligt følge af regeringens life science strategi er, at der allokeres støttekroner til life science-innovationsvirksomheder, så de kan passere ”the Death Valley”, og samtidig integrere virksomhedernes videre udvikling og forskning til danske universiteter. Der skal være tale om virksomheder, der kan opnå kommercialisering inden for en kort årrække og hvor initial IP-rettigheder allerede er placeret.

Finn Bjarke Christensen er professor i rygimplantater ved Aarhus Universitet, hvor han har ledet forskningsprojekter, der har høstet stor anerkendelse i den internationale forskningsverden. I dag er han samtidig direktør for life science-innovationsvirksomheden, FBC Device ApS, som blev søsat i 2005 og i dag besidder globale generiske patenter på et banebrydende rygimplantat-koncept, som inden for få år forventes at bedre livskvaliteten hos patienter med kroniske rygsmerter. Ideen, der førte til virksomheden kom som lidt af en tilfældighed, men er stærkt forankret i mange års forskning og kirurgisk virke.