Analytiker: Resound imponerer – konservativt ikke at opjustere

Analytikerne i Alm. Brand Markets er imponerede over vækstraten på toplinjen i høreapparatproducenten GN Resound, men de forstår ikke, hvorfor selskabet undlader at opjustere forventningerne.
Foto: GN Store Nord
Foto: GN Store Nord
Af RITZAU FINANS

GN Resound er i forrygende vækst, mens dele af Netcom-divisionen giver anledning til bekymring. Sådan lyder vurderingen af GN Store Nords regnskab onsdag morgen fra finanshuset Alm. Brand Markets, der stadig er særdeles optimistisk på vegne af høreapparataktien.

I Resound steg den organiske vækst med 12 pct., og her havde analytikerne i Alm. Brand Markets blot sat næsen op efter en organisk vækstrate på 8 pct.

"Toplinjen overrasker massivt i GN Resound, mens den halter lidt i GN Netcom - primært på mobildelen, mens UC leverer. Indtjeningen halter dog lidt i forhold til forventningerne i begge divisioner," skriver finanshuset i en analyse.

På baggrund af den stærke toplinjevækst i Resound virker det dog meget konservativt, at forventningerne til denne division ikke hæves, lyder vurderingen.

Finanshusets anbefaling af høreapparataktien lyder fortsat "køb", mens kursmålet ligger på 160 kr.

"Vi fastholder vores meget positive syn på GN. Forventningerne til 2016 fastholdes, og udmøntes disse til reelle resultater i 2016, handler GN-aktien 25 pct. billigere end konkurrenterne," lyder det fra finanshuset.

 ”Det kunne da være, at kunderne skulle arbejde med nogen, som viser loyalitet hele vejen rundt”

 GN-aktien straffes efter blandede regnskabsbolsjer

 Sydbank: Flot salg opvejer svag indtjening hos GN

 GN Resound i stærk start 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også