IBM opkøber sundhedsselskab
IBM køber Truven Health Analytics for 2,6 mia. dollar. Det er selskabets fjerde opkøb, der er relateret til sundhedsdata, på et mindre end et år. Det skriver Bloomberg News.
Truven leverer cloud-baseret sundhedsdata og analyse til mere end 8500 klienter i sundhedsvæsenet, heriblandt hospitaler, forsikringsselskaber og offentlige institutioner.
IBM har i løbet af det seneste stykke tid investeret store summer i både data og teknologi, så selskabet kan optimere sit tilbud rettet mod sundhedssektoren. Når det nye selskab er integreret i IBM, vil it-virksomheden have samlet forskellige former for sundhedsdata fra 300 mio. patienter.
Intet overblik over sundhedsapplikationers databrug
Medtronic og IBM barsler med app, der kan forudsige lavt blodsukker
IBM-alliance skal styrke Novo i dyst med magtfulde storkunder