Svensk medicoselskab vil hente stort millionbeløb

Et svensk medicoselskab fra Stockholm vil tilføre næsten 100 mio. kr. i en aktieemission.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Inden længe skal der gerne være 120 mio. svenske kroner mere at gøre med i det svenske medicoselskab Episurf Medical.

Selskabet planlægger i hver fald at gennemføre en aktieemission, der i danske kroner gerne skal sikre de knap 95 millioner. Det skriver Life Science Sweden.

Episurf Medical udvikler og sælger blandt andet implantater og kirurgisk udstyr og har hjemme i den svenske hovedstad Stockholm. Emissionen er garanteret til 75 pct., og den strækker sig fra 26. august til 10. september.

Pengene skal bruges til at udvide salgsstyrken, øge produktporteføljen og sætte skub i bestræbelserne på at nå det nordamerikanske marked.

Selskabet har i samme ombæring løftet sløret for ansættelsen af en finansdirektør. Til december tiltræder nemlig Pål Ryfors, der kommer fra en lignende stilling hos finansvirksomheden Marginalen Bank.

 Svensk milliardkoncern fortsætter købelysten

 Svensk selskab tog chancen med immunterapi, før mange andre turde

 Sveriges ældste biotekselskab i gang med turnaround

 Svensk satsning vil skabe internationale samarbejder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også