FDA godkender ballonudstyr til fedmebehandling

De amerikanske lægemiddelmyndigheder har godkendt en ny type medicinsk udstyr til behandling af svært overvægtige patienter – den samme gruppe som Novo Nordisk går efter med sit lægemiddel Saxenda.
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, har tirsdag godkendt en ny type udstyr til behandling af svært overvægtige amerikanere. Det oplyser myndighederne i en pressemeddelelse.

Udstyret med navnet The Reshape Integrated Dual Balloon System skal hjælpe svært overvægtige patienter med en BMI-score på mellem 30 og 40, som oplever en eller flere følgeproblemer på grund af fedmen, såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller diabetes.

Det er nogenlunde den samme patientgruppe, som danske Novo Nordisk går efter med sit lægemiddel Saxenda. Godkendelsen forventes dog ikke at betyde noget for Novos muligheder på markedet, da ballonudstyret bliver det fjerde produkt af sin type, der bliver godkendt til behandling af svært overvægtige amerikanere.

FDA har tidligere godkendt produkterne Allergan LAP-Band, Ethicon Endo-Surgery Relize Adjustable Gastric Band og Maestro Rechargeable System til patientgruppen.

Det nyeste skud på stammen, som er udviklet af selskabet Reshape Medical, er en type medicinsk udstyr, som indsættes i patientens mave via munden gennem et minimal-invasivt, ikke-kirurgisk indgreb, der kan foretages på en halv time.

Herefter pustes en ballon op inde i maven på patienten, hvor den vil optage plads og medføre en mæthedsfornemmelse for patienten uden at ændre på mavens egen anatomi. Udstyret skal kun bruges midlertidigt til at facilitere vægttab og skal fjernes igen efter seks måneder, påpeger FDA.

Myndighederne lister dog også en lang række negative bivirkninger i forbindelse med proceduren, herunder almindelige bivirkninger som hovedpine, svimmelhed, muskelsmerter og mere sjældne bivirkninger som allergiske reaktioner, hjerteanfald, skader, infektioner på spiserøret og vejrtrækningsproblemer.

Efter udstyret er indsat og ballonen er pustet op, kan patienterne tilmed opleve opkastning, kvalme, mavesmerter, mavesår, og følelser af fordøjelsesbesvær.

 Nu sælger Saxenda for 1 mio. dollars om ugen 

 Sådan går det for Novos fedmerivaler 

 Knap 500 sælgere løber Novos amerikanske fedmedrøm i gang 

 Takeda er klar til at droppe Novos fedmerival 

 Nu kan amerikanerne få medicin mod deres dobbelthager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også