Dommer advarer selskab mod milliarderstatning

En amerikansk dommer opfordrer nu ligefrem en medicovirksomhed til at indgå forlig i sagerne om underlivsimplantater, som også danske Coloplast er involveret i, for at redde virksomhedens fortsatte eksistens.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

"Jeg kan ikke forestille mig, at et selskab, som står over for potentielt milliarder af dollars i erstatningsdomme, ikke ville finde det tilrådeligt at forsøge at opnå en forlig for en meget mindre sum."

Således lyder opfordringen fra dommer Joseph Goodwin i Charleston, Virginia, til medicovirksomheden C.R. Bard. Bloomberg News har ordene fra et udskrift af en høring den 9. december i sagerne om vaginal-implantatet mesh, som har forårsaget nedsunkne underliv og stressinkontinens hos en lang række kvinder.

Sager, som danske Coloplast også står over for ved de amerikanske domstole, og som man har hensat i alt 1,5 mia. kr. til.

C.R. Bard har allerede indgået forlig med 500 kvinder, der fik samlet 21 mio. dollar. Men man står fortsat over for mere end 12.000 søgsmål.

Dommer Goodwin har her taget det næsten hidtil usete skridt at advare selskabets ledelse mod, at de gambler med fremtiden for deres virksomhed ved ikke at løse de tvister, lyder det ifølge Bloomberg News fra Carl Tobias, der underviser i produktansvarjura på universitetet i Richmond i Virginia.

 Coloplast-rival punger ud i sag om implantater

 Milliardforlig i transvaginal retssag

 Medvind for J&J i vaginalnet-sag

 Coloplast rygtes i forhandlinger om mesh-forlig

 Coloplast-rival i nyt forlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også