
Coloplast er sammen med fire andre mesh-producenter, Bard, Endo Health Solutions, Boston Scientific og Cook Medical, angiveligt ved at forhandle om mere end 30.000 sager, hvor patienter har lagt sag an mod selskaberne, skriver nyhedsbureauet med henvisning til anonyme kilder.
Fælles for patienterne er, at de har oplevet skader i forbindelse med de indopererede transvaginale net til behandling af nedsunket underliv og stressinkontinens. Omkring 1000 af sagerne skulle dreje sig om Coloplasts produkter.
Ulla Lundhus, pressetalsmand hos Coloplast, afviser over for Bloomberg News at kommentere det igangværende juridiske forløb.
Coloplast har tidligere flere gange understreget, at selskabet ikke venter, at sagerne vil få "væsentlig indflydelse på selskabets finansielle stilling". Coloplast er forsikret, men dækningens omfang er ukendt.
Bard tabte i august en retssag om de transvaginale net og blev dømt til at betale 2 mio. dollar i erstatning - en afgørelse, selskabet dog ville anke.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.