Jyske løfter William Demant-anbefaling

Jyske Bank tror nu så meget på høreapparatkoncernen William Demant, at banken anbefaler at købe aktier. (opdateret kl. 11:25)
Foto: William Demant, PR
Foto: William Demant, PR
AF RITZAU FINANS

William Demant Holding har fået ændret sin anbefaling af Jyske Bank. Jyske Bank løfter sin anbefaling af William Demant-aktien til "køb" fra "reducer", mens kursmålet forbliver på 500 kr.

Analytiker Janne Vincent Kjær anser William Demant for at være "et yderst veldrevet selskab", der efter hendes vurdering står med en af
markedets stærkeste produktpaletter og har en teknologisk førende position.

"Prissætningen ser interessant ud i et langsigtet perspektiv. Markedet for høreapparater har historisk udvist relativ stabil volumenvækst, også i perioder med økonomisk afmatning," skriver hun.

Omvendt bemærker hun, at der har været en tendens til, at volumevæksten i recessionsperioder har været aftagende.

"Historisk har det været muligt at øge priserne med 1-2 pct. om året, men vi ser en risiko for, at det fremadrettet bliver sværere at øge priserne i takt med at de trådløse egenskaber og et kosmetisk rigtigt design er blevet rullet ned over produktpaletten på tværs af alle prissegmenter," skriver Janne Vincent Kjær.

William Demant-aktien stiger torsdag formiddag med 1,5 pct. til 445 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også