WD-dir: Konsolidering synes fortsat langt væk

Ledelsen i William Demant har valgt at bruge milliardbeløb på aktietilbagekøb frem for opkøb i den nærmeste fremtid.
Foto: Nanna Kreutzmann
Foto: Nanna Kreutzmann
Af Ritzau Finans

William Demant Holding valgte i sit regnskab for første halvår at annoncere et aktietilbagekøbsprogram på 2,5-3,0 mia. kr. over de kommende tre år, fordi selskabet ikke umiddelbart skal bruge penge på større opkøb i perioden.

Indtil videre har selskabet købt aktier tilbage for knap 500 mio. kr. i 2014, og dermed er der lagt op til yderligere tilbagekøb for 2,0-2,5 mia. kr. i perioden, hvis ingen større opkøbsmuligheder byder sig til. Og det synes usandsynligt.

"Vi synes, at der bliver lagt lidt for lidt mærke til, hvor meget cash flow, vi genererer. Det er ganske vigtigt, og da vi ikke tror, at vi kan bruge det til opkøb, vil vi sende det tilbage til aktionærerne gennem aktietilbagekøb," siger Niels Jacobsen, der er administrerende direktør hos William Demant Holding, til Ritzau Finans og fortsætter:

"Måtte der, mod forventning, opstå et vældig stort opkøb, må vi selvfølgelig genoverveje. Den konsolidering, som alle har snakket om de seneste 15 år, er ikke opstået endnu, så hvorfor skulle det ske over de kommende tre år. Det tror vi ikke på."

William Demant genererede i første halvår frit cash flow på 450 mio. kr., og indtil udgangen af juni tilbagekøbte selskabet egne aktier for 493 mio. kr. De penge er regnet med i det program, som selskabet annoncerede torsdag morgen.

 WD-boss: Vi er i gang med en forandring

 William Demants indtjening falder

 Danske høre-giganter i globalt markedsopgør

 WDH-dir: Opkøb halter på det audiologiske 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også