Storbank: GN kan miste markedsandele til Sonova

Det kan koste den danske høreapparatvirksomhed GN Store Nord dyrt, hvis rivalen Sonova får held med en særlig lancering i efteråret.
Foto: GN/PR
Foto: GN/PR
Af Ritzau Finans

Såfremt den schweiziske høreapparatproducent Sonova får succes med lancering af et nyt trådløst høreapparat i efteråret, kan det koste markedsandele for den danske høreapparatproducent GN Store Nord.

Det vurderer det amerikanske finanshus Morgan Stanley i en analyse ifølge Bloomberg News.

Finanshuset løfter ifølge nyhedsbureauet Sonova til "overvægt" og tilføjer aktien til sin liste over gode idéer, mens GN ifølge Bloomberg News fjernes fra samme liste og sænkes til "ligevægt".

Bedste idéer

"Morgan Stanley skal have sænket GN til 'ligevægt' fra 'overvægt'. Samtidig har det sat Sonova på dets 'best ideas list' og fjernet GN. Så det er Morgan Stanley, der har udløst faldet i GN," siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef hos Sydbank, til Ritzau Finans.

GN Store Nord-aktien falder onsdag formiddag med 5,1 pct. til 142,90 kr.

Morgan Stanley vurderer i sit analysenotat, at Sonova med sin nye produktlancering også vil være i stand til at vinde en kontrakt med Costco til kædens eget brand Kirkland Signature, som GN Store Nord leverer produkter til i en stor aftale for det danske selskab.

Desuden peger Morgan Stanley på, at Sonova har muligheder for at udvide sit samarbejde med butikskæden Boots gennem samarbejdsalliancen med apotekerkæden Walgreen.

 Morgan Stanley: Fortsat potentiale i GN-aktien

 Goldman: GN og Sonova er opkøbsmål

 Sydbank: Sonova bedst til branding 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også