Goldman: GN og Sonova er opkøbsmål

Ifølge Goldman Sachs er både danske GN Store Nord og schweiziske Sonova mulige opkøbsmål. Også En Coloplast-konkurrent nævnes i den forbindelse.
Foto: GN/PR
Foto: GN/PR
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske storbank Goldman Sachs anser GN Store Nord for at være et sandsynligt opkøbsmål i medtech-industrien. Det skriver Bloomberg News med henvisning til et notat fra banken.

GN Store Nord nævnes sammen med Smith & Nephew, Nobel Biocare og den schweiziske høreapparatproducent Sonova som mulige opkøbsmål dels i fraværet af større aktionærer, der kan blokere for en overtagelse, dels som en konsekvens af aktivernes strategiske værdi.

Sonovo og Smith & Nephew kan desuden tiltrække købere, der ønsker at spare i skat.

For GN ser Goldman en mulig prislap inklusive gæld på 17 gange EBITDA-indtjeningen. Det svarer i henhold til Ritzau Finans' beregninger til omkring 28 mia. kr., hvis der tages udgangspunkt i det ventede 2014-resultatet, ifølge de seneste estimater fra Bloomberg. Til sammenligning handles GN til en markedsværdi på 26,4 mia. kr. tirsdag på fondsbørsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også