Biologisk pacemaker kan være på vej

Amerikanske forskere har gennem forsøg på grise fundet et gen, der kan korrigere uregelmæssige hjerteslag. Teknologien vil måske i fremtiden fungere som en erstatning for en elektronisk pacemaker.
Foto: Julia Freeman-Woolpert / Stock.Xchng
Foto: Julia Freeman-Woolpert / Stock.Xchng

Forskere har fundet frem til et gen, der kan rette op på grises uregelmæssige hjerteslag, hvis det bliver sprøjtet direkte ind i hjertet. Forskerne håber, at teknologien en dag vil gøre de elektroniske pacemakere overflødige, eller om ikke andet være en midlertidig erstatning, skriver Bloomberg.

Det hele fungerer ved, at et gen kaldet TBX-18 undertrykker et protein, der normalt er involveret i reguleringen af hjerterytmen. Forskerne sprøjtede genet ind i hjerterne på syv grise, der havde en hjertefejl, som gjorde deres hjerterytme for langsom eller uregelmæssig. Det indsprøjtede gen omprogrammerede så cellerne i dyrenes hjerter på en sådan måde, at hjerteslagene blev korrigeret.

Genet, hvis virkning stopper efter ca. 10 dage, kan blive en midlertidig erstatning for patienter, der får en infektion, der umuliggør en operation. Omkring 2 pct. af alle mennesker med en pacemaker bliver ramt af en infektion, og alene i USA får 300.000 amerikanere årligt indopereret en pacemaker.

Forskerne vil senere prøve genet af i mennesker, men de kliniske forsøg ligger stadig to til tre år ude i fremtiden. Ikke desto mindre mener forskerne bag forsøget, at ”det er et skrift i den rigtige retning mod udviklingen af en biologisk pacemaker, der kan komplimentere de nuværende pacemakere.”

Hvis det viser sig, at genterapien virker på mennesker, mener forskerne bag, at den i princippet kunne erstatte pacemakere helt, eller bruges til at udvikle en biologisk pacemaker, der kan være et alternativ til de elektroniske.

Forsøget er blevet offentliggjort i Journal Science Translational Method.

Læs hele artiklen her.

 Ny trådløs pacemaker på størrelse med riskorn

 DTU skal udvikle generator til pacemakere

 Elektrisk silikone-sok kan give pacemakere sparket 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også