Ugebrev: Coloplast god købsmulighed

Sidste uges regnskab for første kvartal beviser, at Coloplast udgør en god købsmulighed, mener Økonomisk Ugebrev Formue.
Foto: Coloplast
Foto: Coloplast
Af Ritzau Finans

Udlodningen af kapital sammenholdt med de øgede vækstmuligheder berettiger de høje nøgletal, og gør Coloplast til en god købsmulighed.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue, som konklusion på medicokoncernens regnskab i sidste uge.

"Det hører til de absolutte sjældenheder, at et selskab opjusterer forventningerne til årets resultat allerede i 1. kvartalsregnskabet, men det var lige netop, hvad Coloplast gjorde i sidste uge," konstaterer ugebrevet.

Ugebrevet fremhæver også, at flere finanshuse er ilet frem med opjusteringer af enten anbefalinger og/eller kursmål.

"Det kan virke lidt overdrevet med den bemærkelsesværdigt hurtige opjustering og striben af opjusterede anbefalinger, blot fordi indtjeningen efter 1. kvartal er 4,4 pct. bedre end ventet. Og selvom det altid er godt nyt for investorerne, når et selskab klarer sig bedre end forventet, er det da heller ikke disse 4,4 pct. i sig selv, som bærer opjusteringerne," forklarer ugebrevet.

Hud- og sårpleje virkelig interessant

Ugebrevet vurderer, at det virkeligt interessante punkt i Coloplasts 1. kvartalsregnskab er den afdeling, som indtil nu har været det sorte får i koncernen - Hud- og Sårplejedivisionen.

"I praksis har Coloplast ikke haft ret stort held med at udnytte det mia.store potentiale inden for det område. I de tre år fra 2009/10 til 2011/12 lå den organiske vækst i denne division konstant mellem 0 og minus 1 pct.," oplyser ugebrevet.

Så skete der noget i 2012/2013, hvor den organiske vækst var 5 pct., og i første kvartal i år var den "ikke mindre end 17 pct."

Aktietilbagekøb

Et stærk finansielt resultat giver Coloplast en soliditetsgrad på 72 pct., hvilket "underbygger selskabets beslutning om at udlodde en større del af kapitalen til investorerne".

Første skridt er iværksættelsen af et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., hvoraf første halvdel skal være gennemført inden udgangen af regnskabsåret 2013/14, og anden halvdel i næste regnskabsår.

 Coloplast skruer op for forventningerne 

 CFO: Så solid er sårpleje-væksten

 MedWatch-indeks: Året løbet godt fra start

 Bank: Flot regnskab giver anbefalingsløft 

 Jefferies og Deutsche løfter Coloplast-kursmål 

 Commerzbank og SEB løfter Coloplast-kursmål 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også