Laboratorie-gigant opkøber for milliarder

Det store amerikanske diagnostik og laboratorie-selskab Quest Diagnostics har indgået en aftale om at opkøbe koncernen Solstas Lab Partners Group for mere end tre mia. kroner.
Foto: PRNewsFoto/Quest Diagnostics
Foto: PRNewsFoto/Quest Diagnostics

Verdens førende udbyder af diagnostisk informationsservice, amerikanske Quest Diagnostics, har indgået en bindende aftale om at opkøbe koncernen Solstas Lab Partners Group. Det oplyser Quest i en pressemeddelelse.

Diagnostik-giganten betaler samlet 570 mio. dollar – svarende til 3,11 mia. kroner – for Solstas og samtlige koncernens underselskaber. Solstas er et kommercielt laboratorieselskab, som opererer på tværs af ni sydøstlige stater i USA.

”Denne handel repræsenterer en spændende mulighed for Quest og Solstas, samt vores patienter og kunder i regionen. Solstas har fortrinlige kunderelationer og lokal tilstedeværelse i det sydøstlige USA, og vi forventer, at bygge videre på værdien af disse aktiver med vores brede og innovative testmenu, videnskabelige ekspertise og sundheds-IT løsninger,” påpeger Steve Rusckowski, adm. direktør og intern bestyrelsesformand i Quest Diagnostics.

”Strategiske partnerskaber mellem innovative laboratorieudbydere er yderst vigtige i disse omskiftelige tider, og de resulterer ofte i bedre værdibaserede løsninger for kunderne,” tilføjer Solstas adm. direktør, David C. Weavil.

Opkøbet ventes at gå endeligt igennem i første halvdel af 2014, og Quest Diagnostics forventer, at handlen vil øge koncernens årlige omsætning med fem pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også