Tysk storbank: GN en juvel i sektoren

Analytikerne i Deutsche Bank har genoptaget dækningen af GN Store Nords aktie med anbefalingen "køb" og kursmål 145 kr. Banken kalder i sin anbefaling GN for en juvel i gruppen, og fremhæver selskabets fokus på kommercialisering og en differentieret portfolio af produkter.
Foto: GN/PR
Foto: GN/PR
Ritzau Finans

Deutsche Bank har store forventninger til den danske høreapparatproducent og venter en sammensat årlig salgsvækst på 12 pct. i 2013-2017 og en annualiseret vækst i indtjeningen pr. aktie på 25 pct. frem mod 2017.

Banken spår, at GN's ReSound-division vil fortsætte med at erobre markedsandele, drevet af en diversificeret portefølje af produkter og et fokus på kommercialisering, men ser endnu mere potentiale i Netcom-divisionen, der er undervurderet og misforstået

Ifølge bankens vækstberegninger vil Netcom-divisionen overhale ReSound-divisionen og blive den største af de to divisioner om fem år, drevet frem af CC&O-segmentet (Contact Center & Office, red.).

"Vi tror, at GN Netcom, med den stærke produktlinje og en forbedring i både salg og marketing organisationen, kan få mere gavn end konkurrenterne af væksten i det mere robuste og profitable CC&O-segment, der er drevet af den fortsatte integration af kommunikationsenhederne," skriver banken i en analyse.

Derudover venter Deutsche Bank, at Netcom-divisionen kan tage markedsandele i USA, hvor divisionen sidder på en mindre del af markedet end i resten af verden, og nævner desuden, at GN Netcoms salg- og marketingsindsats er blevet væsentligt forbedret siden Mogens Elsberg trådte til som adm. direktør i 2009.

Væksten i GN Netcom vil være af en sådan grad, at det vil rykke ved styrkeforholdet internt i koncernen, spår Deutsche Bank, og venter, at Netcoms andel af selskabets omsætning og EBITA-overskud vil vokse til 52 pct. i 2017 fra 38 pct. i 2012.

GN Store Nord-aktien lukkede fredag i 117,70 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også