GN-direktør: Oplagt at lancere iPhone-produkt ved messe

I 2013 vil GN Resound lancere sine iPhone-produkter, og det kan meget vel blive på den kommende Nürnberg-messe, fortæller IR-direktøren.
Af Ritzau Finans

Der er stadig ikke sat dato, hvornår GN Store Nords Apple-samarbejde munder ud i længe ventede produktlanceringer.

De såkaldte "Made for iPhone"-produkter (MFI) har en uklar lanceringsdato, som GN stadig definerer som "2013". Men IR-chef Michael Bjergby giver dog nu en indikation for, hvornår markedet vil få et nærmere kig på MFI-serien.

"Der er jo to konferencer hvert år, AAA i foråret og EUHA i efteråret. EUHA i oktober (i Nürnberg, red.) ville nok være et godt vindue for os," siger Michael Bjergby til Ritzau Finans.

Hvornår produkterne så er til at købe i butikken, vil han dog ikke kvantificere nærmere end det tidligere udmeldte "2013". Af samme grund vil GN heller ikke løfte sløret for, hvor meget MFI-serien bidrager til omsætningen i GN Resound år.

Men det bliver dog ikke meget, kan Michael Bjergby godt afsløre.

"MFI vil være en vækstdriver for os i de kommende år, men ikke i år i nogen betydelig grad," siger IR-chefen.

 GN-chef: Klar til at udvide igen efter spareøvelse 

 Analytiker: GN's ekstra vækst er egen fortjeneste

 GN Resound opjusterer forventningerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også