MedWatch

GN-chef: Klar til at udvide igen efter spareøvelse

Der er flere grunde til, at GN Resound mandag kunne overraske markedet med en opjustering. En god andel af de ekstra penge skal investeres i mere vækst.

Foto: Lars Krabbe

GN Store Nord har fart på i høreapparatdivision Resound, der mandag kunne overraske markedet med en opjustering af 2013-forventningerne. Og det er faktisk gået bedre for den danske høreapparatproducent i år, end selskabet selv turde sætte næsen op efter.

Resound venter nu en omsætningsvækst på "over 7 pct.", hvor der tidligere var meldt en prognose på 4-6 pct. ud. Det er blandt andet takket være en vellykket lancering af det nye apparat Verso i den dyre prisklasse, samt en distributionsaftale med amerikanske Costco.

"Vi har haft medvind fra flere fronter. Vi var måske en smule konservative, da vi gik ind i 2013, fordi at vi så en del konkurrence og nye produktlanceringer i highend-kategorien fra stort set alle vores konkurrenter," siger Michael Bjergby, der er ansvarlig for blandt andet kommunikation og investor relations i GN Store Nord, til Ritzau Finans.

"Samtidig var der ændringer på tilskudsordninger i et par europæiske lande, så der var mange faktorer, der var usikre. Heldigvis har Verso gjort det ekstremt godt i markedet, og nok endnu bedre, end vi havde turdet håbe på," erkender Michael Bjergby.

Spurt efter spareøvelse

GN Resound er klar til igen at løsne bæltet en anelse og udvide forretningen med nye investeringer i blandt andet salg og markedsføring, lyder meldingen fra GN Store Nords høreapparatdivision, der ellers har været igennem en hård spareøvelse.

"Vi har valgt at geninvestere noget af den omsætning fra Costco-aftalen og den yderligere omsætning generelt fra især Verso, så vi egentlig ikke satser på at øge vores marginmål, det bliver stadig 20 pct., men satser på at øge omsætningen så meget som muligt, for der er rigtig gode muligheder med vores nye produkt flere steder i markedet," forklarer Michael Bjergby fra GN Store Nord over for Ritzau Finans.

Spareprogrammet, med navnet SMART, har været med til at tøjle omkostningerne i Resound og bidraget til et løft i indtjeningsmarginalen. Den vil også kunne fastholdes, trods at GN kan sætte mere ind på at øge salget.

"Det er blandt andet, marketing, vi vil kigge på. Vi har været en stor omvæltning igennem i forretningen og skåret helt ind til benet mange steder, nu ser vi mulighed for at ekspandere på nogle produkter, herunder salgsafdelinger i alle geografier, og tillade øgede omkostninger, fordi vi har gode muligheder på salgssiden," siger Michael Bjergby.

SMART-programmet giver GN engangsudgifter for omkring 100 mio. kr. i 2013, hvoraf langt størstedelen falder i første halvår.

Tror på lav markedsvækst

Trods den lovende salgsfremgang, tror GN ikke, at der er kommet mere skub i markedet generelt. Selskabet fastholder sin prognose om en markedsvækst på ca. 1 til 2 pct.

"Så mere end 7 pct. i vækst er jo langt bedre end markedet, og det er vi meget tilfredse med," siger Michael Bjergby.

Han tror ikke, at der er tale om et for forsigtigt markedsestimat:

"Det kan godt være, men det tror vi nu ikke, for vi plejer at have rimelig gode informationer om markedet. Men jeg vil ikke afvise det."

Han kan dog ikke sætte tal på, hvem GN stjæler markedsandele fra, for de fleste af konkurrenterne, heriblandt danske William Demant, har også varslet bedre vækst end markedet.

"Historisk har Siemens tabt markedsandele, men de ser ud til at klare sig bedre, så det bliver interessant at se. Jeg tror vi må vente og se, til alle har rapporteret tal," lyder det fra Michael Bjergby.

GN-aktien er kl. 10.30 steget med 5,9 pct. til 113,80 kr. på fondsbørsen efter opjusteringen og ligger i toppen af C20-indekset.

 Analytiker: GN's ekstra vækst er egen fortjeneste 

 GN Resound opjusterer forventningerne 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 39

Et konsortium står til at overtage Ferrosan Medical Devices, der kan være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont. Derudover fortsætter kampen om medarbejderne i branchen, mens Novo Nordisk har indgået en ny aftale. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier