Ugebrev: Coloplast for dyr

Aktieugebrevet har vurderet investor- og analytikerinteresse for Coloplast.
AF RITZAU FINANS

Coloplast er for dyr i forhold til sin konkurrenter.

Det skriver Aktieugebrevet.

Op til aflæggelsen af Coloplasts halvårsregnskab var kursen dykket med 11 pct. i midten af april, men halvårsregnskabet var tilstrækkeligt til at sende kursen tilbage til det seneste topniveau omkring 330.

"Men som den forløbne måned har vist os, var der kun tale om en kortvarig stigning. Den seneste måned har således vist os, at Coloplast ikke har været i stand til at genoptage den lange stigning, som gik forud for faldet i april, skriver ugebrevet, der tolker det som, at "markedet giver os en væsentlig information om investorernes vurdering af Coloplast målt på risiko, aktuel værdiansættelse og forventet fremtidig indtjening.

"Budskabet er, at Coloplast har nået et kursmæssigt niveau, hvor potentialet ikke længere er tilstrækkeligt stort til at begrunde en yderligere kursstigning."

Coloplast lukkede fredag i 319,5 kr.

Analytikernes vurdering af Coloplast har gradvist ændret sig i nedadgående retning.

"Forholdet mellem Køb- og Sælganbefalinger for tre måneder siden var 9-7 i købanbefalingernes favør, er dette forhold nu ændret til 6-8. Altså en overvægt af salgsanbefalinger, " konkluderer ugebrevet.

Flest neutrale

Den markant største del af analytikerne holder sig dog til en neutral Hold-anbefaling.

"Det kan man godt fortolke som et sikkerhedsnet under kursen. Den fortolkning skal man imidlertid være forsigtig med, da Coloplast er en meget dyr aktie målt på nøgletal i forhold til sin tre største konkurrenter," konkluderer ugebrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også