MedWatch

Bank: Hæver Coloplast-mål efter lavere selskabsskat

Kursmålet i Coloplast får et nøk opad af det tyske finanshus Berenberg, fordi regeringen sænker selskabsskatten.

Foto: Mik Eskestad / Jyllands-Posten

Coloplast er ikke en billig aktie, men der kan fortsat være flere kursstigninger at komme efter oven på regeringens sænkelse af selskabsskatten i Danmark til 22 pct. fra 25 pct. over de kommende år.

Det vurderer det tyske finanshus Berenberg, der hæver kursmålet for den danske medico-aktie til 330 kr. fra 275 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes.

"Vi øger vores indtjeningsestimat med 1-6 pct. over de kommende tre år, hovedsagligt for at afspejle ændringer i selskabsskatten," skriver tyskerne i en analyse.

Samtidig har Berenberg for nylig haft et møde med Coloplasts topledelse oven på selskabets halvårsregnskab, og bankens analytikere fik indtryk af, at der er godt gang i forretningen, især i USA. De sparelystne regeringer slår ikke hårdt igennem, og selv om der er øget konkurrence på nogle produktområder, virker det ikke til at slå Coloplast af sporet.

"Med dette i tankerne har Coloplast evnen til at øge marginerne lidt mere og fortsætte med at kaste masser af kontanter af sig, hvoraf en stor del vil komme tilbage til investorerne som udbytte, hvis selskabet ikke kan finde et passende opkøb," skriver Berenberg.

Coloplast-aktien handles tirsdag eftermiddag kl. 15 i kurs 315,20 efter en stigning på 0,57 pct.

 Fulgte du med i medicoverdenen i april?  

 Coloplast-rivals resultat dykker

 Coloplast afviser trussel fra rivals oprustning

 Topchef: Coloplast-retssager kan tage seks år 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier