De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har netop godkendt en ny iPhone-app ved navn myVisionTrack. Det oplyser Boston.com.
Den nye app er en synstest, som henvender sig til patienter med øjenproblemer og nethindesygdomme, og gør det muligt at teste deres syn på stedet. Programmet registrerer eventuelle ændringer i patienternes syn og giver direkte besked til en læge, hvis der er en markant forværring.
På nuværende tidspunkt kan app’en kun bruges på telefonen IPhone 4S, men virksomheden bag myVisionTrack, Vital Art and Science, forventer, at den med tiden kan bruges på enhver smartphone. Det vil dog tage noget tid, inden det bliver en realitet, forklarer virksomheden ifølge Boston.com.
Vital Art and Science forventer også at ansøge om europæisk godkendelse, men melder ikke noget om tidshorisonten i den forbindelse.
Dansk urin-app på vej på markedet
Mere fra MedWatch
Evaxion sikrer sig mulighed for at rejse 100 mio dollar
Biotekselskabet Evaxion Biotech, der arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens, har sikret sig muligheden for at rejse 100 mio. dollar til finansieringen af selskabets drift i tider med uro på de finansielle markeder. Rettidig omhu, lyder det fra den adm. direktør.