Coloplast-direktør: "Det kan være guld værd"
Morten Østergaard (R) har i dag løftet lidt af sløret for, hvad regeringens kommende innovationsstrategi skal indeholde. Et centralt element er storskalaprojekter.
Coloplasts topchef, Lars Rasmussen, der kalder det "den rigtige vej at gå, hvis vi vil have endnu flere, der kan vokse og eksportere".
"Hvis vi gennem sådan et program her kan skabe en teknologisk platform, der har et eksportpotentiale, er det klart, at det er guld værd," siger han således til Berlingske Business
Han støtter desuden, at der kommer en klarere prioritering af midlerne, men understreger samtidig vigtigheden af den måde, projekterne bliver sammensat.
"Det betyder helt enormt meget, hvordan opgaverne bliver stillet. Hvis det offentlige efterspørger billigere produkter, skal de nok få det. Hvis man derimod efterspørger billigere behandling, får man skabt en hel anden måde at behandle folk på, der giver mere avancerede produkter med et større potentiale på markedet og for patienterne," siger han til Berlingske Business.
Relaterede artikler:
Priser og sikkerhedskrav presser medico-selskaber
For abonnenter