Coloplast-chef: Højere vækstmål et udslag af ny strategi

Coloplasts vækststrategi til en værdi af en milliard kroner skal hjælpe medicokoncernen med at indfri koncernens mål, fortæller den adm. direktør, der allerede har taget hul på investeringerne.
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten
Af Ritzau Finans

Coloplast håber allerede nu at kunne høste nogle af frugterne af selskabets investeringer i ny vækst. Ledelsen spiller ud med forventninger om en organisk vækst i omsætningen på 6-7 pct. mod 6 pct. i det netop afsluttede regnskabsår.

Læs også: Coloplast vil forgylde aktionærer

Det sker i et marked, der uændret vurderes at vokse med 4-5 pct.

"Det skyldes de investeringer, vi er begyndt at foretage, efter at vi har ændret vores strategi til at være mere vækstorienteret. Det er de første tegn på det. Vi har et godt vækstmoment i Europa. Vi er også på vej frem i USA, og det, som skal hjælpe os, er, at vi vokser mere i nye markeder, end vi har gjort i sidste regnskabsår," siger administrerende direktør Lars Rasmussen til Ritzau Finans.

En milliard over 3-5 år

Coloplast annoncerede i april, at vækst nu er øverst på dagsordenen. Samtidig blev der varslet investeringer i vækst for 1 mia. kr. over tre til fem år.

"Vi har taget hul på at investere. Hvis jeg skal nævne et eksempel, så kunne det være, at vi har investeret i flere sælgere og større salgspres i Brasilien," forklarer Lars Rasmussen.

Han venter sig bedre vækst i Coloplasts kerneforretning, Stomi og Kontinens, uden for Europa, herunder i USA.

"Og vi venter sådan set også højere vækst i både sårpleje og urologi," siger Lars Rasmussen.

Reformer ikke medregnet

En risikoparameter i forhold til forventningerne er dog sundhedsreformer.

"Vi kan kun indregne det, vi ved, der er vedtaget på nuværende tidspunkt. Det, at der eventuelt kan komme en sundhedsreform eller, hvis der går rygter om det, er ikke medregnet."

Coloplast har ud over væksten spillet ud med en aggressiv prognose for overskudsgraden, der ventes at lande på 31-32 pct. såvel i kroner som faste valutakurser. Til sammenligning estimerede analytikerne forud for regnskabet en overskudsgrad i år på 30,5 pct.

I faktiske tal ligger Coloplasts forventninger dermed over analytikerforventningerne. Prognosen indikerer ifølge ifølge Ritzau Finans' beregninger et driftsresultat på 3622-3774 mio. kr. ud af en omsætning på 11,7-11,8 mia. kr. Medianestimatet blandt 14 analytikere, som SME Direkt havde talt med forud for regnskabet, var en omsætning på 11,7 mia., og et driftsresultat på 3573 mio. kr.

 Coloplast vil forgylde aktionærer 

 Optakt: Væksttempoet fortsætter i Coloplast

 Britisk Coloplast-rival skuffer på omsætningen

 Coloplast har droppet budgetterne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også