Den kinesiske drøm er et skridt nærmere velfærdsfirmaer

Endnu en tur til Kina har bragt 23 rehab- og medicovirksomheder et skridt tættere det kinesiske marked for plejehjem og velfærdsløsninger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

14 aftaler om projekter og samarbejde. Det var resultatet, da 23 danske virksomheder på velfærdsområdet i november tog til det vestlige Kina for at undersøge mulighederne for at sælge til det kinesiske marked.

En af virksomhederne, der oplevede konkret succes på turen, var arkitektfirmaet KPF, skriver Børsen. Selskabet lykkedes at hive en kundeaftale med et udviklingsselskab i Shanghai om at projektere 500 plejeboliger i land og en aftale med en lokal entreprenør, som skal bygge en hel bydel Bi Xian, der ligger vest for millionbyen Chongqing.

"I første omgang bliver opgaven at lave en masterplan for entreprenøren i Shanghai, dvs. designe det hele ud fra den specialviden, vi har om indretning af plejeboliger. I starten af det nye år regner vi med at tage fat på udviklingsprojektet her i Chongqing, der virkelig har kæmpe store perspektiver i forhold til fremtidig indtjening," siger partner i KPF Thomas Pedersen til avisen.

Han vil ikke sætte tal på, hvad aftalerne kan betyde for selskabet, men hele projektet i Chongqing er budgetteret til at koste 10 mia. kr.

Stor interesse

13 af de danske virksomheder var gengangere fra en tidligere tur til samme område. Det gælder blandt andet Danske Diakonhjem, der driver en række plejehjem herhjemme. Ekspertisen fra den drift håber virksomheden nu at kunne eksportere til Kina.

Og der er muligheder: frem mod 2015 skal der nemlig bygges plejehjem for op mod 300 mia. kr. i Kina. På turen, der blev støttet af Eksportrådet, blev der afholdt to konferencer, hvor de danske virksomheder fik mulighed for at møde kinesiske kunder. Det blev en stor succes, fortæller generalkonsul i Chongqing Hansk Halskov.

"Det er helt vildt så stor en interesse, der har været for det her arrangement. Selvom jeg kun har sendt invitationer ud til branchefolk i Sichuan-provinsen, har rygtet spredt sig, for de er kommet hele vejen fra Krumming i syd til Bejing i Nord og Shanghai i vest," siger han til Børsen.

 Dansk firma får kinesisk kæmpeordre

 Retur til Kina: Nu håber de på bid

 Dansk plejehjem med kinesiske karaktertræk

 Danske fingre i Kinas grå guld

 Kinesisk guldgrube for dansk velfærdsteknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også