Kinesisk guldgrube for dansk velfærdsteknologi

Milliardinvesteringer i den kinesiske plejesektor kan komme danske virksomheder til gode. Kina har ringe erfaring på området og brug for udenlandske kompetencer.
Foto: AP
Foto: AP

40.000. Så mange plejehjemspladser mangler der alene i Chongqing, en by med estimeret 6-7 mio. indbyggere.

Hele Kina kan set i forhold til mønstre en indbyggermasse på 1,34 mia. mennesker. De mange mennesker, de nye opbrud i livsmønstre og de manglende faciliteter og knowhow kan danske velfærdsteknologiske virksomheder udnytte, skriver dagbladet Børsen i dag.

Det har den kinesiske centralregering nu taget højde for i sin nyeste femårsplan og således regnet sig frem til, at der skal etableres flere millioner plejehjemspladser for at dække behovet frem mod 2015. Men Kina har kun ringe erfaring med at bygge og drive plejehjem, og det betyder, at de får brug for hjælp udefra.

“Danmark har en enestående chance på at blive ”first mover” på det her område, fordi vi inden for ældresektoren har lige nøjagtig de kompetencer, som kineserne efterspørger. Og nu da den kinesiske regering ligefrem opfordrer private investorer og udenlandske firmaer til at være med til at dække det store behov, skal vi kende vores besøgelsestid,” siger den danske konsul i Chongqing, Hans Halskov, til avisen.

Han allerede har taget kontakt til en række danske virksomheder for at orientere dem om de nye muligheder.

Det er ikke længere givet, at børnene tager sig af deres gamle forældre. Og slet ikke nu, da etbarnspolitikken for alvor begynder at slå igennem og betyder, at færre skal tage sig af flere.

Dansk fokus på velfærd

Den danske regering har opdaget, at velfærdsteknologiområdet er et erhvervsområde med voksende efterspørgsel - ikke mindst som følge af flere ældre i OECD- og BRIK-landene. Danmark ses som et attraktivt sted at gennemføre medicinske forsøg, og der kan være et vist udviklingspotentiale i eksempelvis telemedicin og sammenhængende plejesystemer.

Læs også: Sundheds- og velfærdsvirksomheder højt på regeringens agenda

Berlingske fortæller i dagens avis, at arbejdet i regeringens vækstteam "Sundhed og velfærd" forventes igangsat i løbet af den kommende måned. Regeringen har udpeget fire brancher, der skal gøre sig ud for fremtidens vækst, hvoraf en af de fire er sundhed og velfærd. De tre andre er 'det blå Danmark', 'kreative erhverv og design' og 'vand, bio, miljø og energi'.

 Kinesiske sundhedsnedskæringer truer lægemiddelproducenters fortjeneste

 Sådan ser den kinesiske sundhedsreform ud:

 Imagine…… 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også