Dansk firma får kinesisk kæmpeordre

Fra Allerød til Chongqing. Det private danske hjemmeplejefirma Cura Pleje har ifølge Berlingske skrevet under på en omfattende ordre på at drive en række plejehjem i den vestkinesiske storby Chongqing.
Der er tale om mellem 5.000 og 10.000 plejehjemspladser i byen med ca. 30 mio. indbyggere. I første omgang skal det danske firma stå for driften af et eksisterende plejehjem med 300 pladser i tilknytning til et hospital.
Mangler 90.000 pladser
Plejehjemmet er lige nu ved at blive udbygget til 900 pladser, og i årene frem mod 2015 etableres 5.000-10.000 nye plejehjemspladser, hvor Cura Pleje skal stå for driften, oplyser firmaets direktør, Henrik Stæhr, der netop har skrevet under med lokalregeringen og en privat institution.
"Det er virkelig en aftale, der vil noget. Behovet er der. Alene i Chongqing er der en mangel på 90.000 plejehjemspladser. Vi har forberedt os længe på det her, og nu kommer der til at ske noget," siger han til Berlingske.
Firmaets ansvarsopgaver bliver at ansætte og uddanne plejehjemspersonalet samt tilføre know-how omkring genoptræning og indretning af plejehjem. Ifølge direktøren åbner det også muligheder for danske arkitekter og producenter af hjælpemidler til plejehjem.
Retur til Kina: Nu håber de på bid
Dansk plejehjem med kinesiske karaktertræk
Relaterede artikler:
Retur til Kina: Nu håber de på bid
For abonnenter
Dansk plejehjem med kinesiske karaktertræk
For abonnenter
Danske fingre i Kinas grå guld
For abonnenter