Coloplasts vækststrategi spås gode chancer i 2018

Det amerikanske finanshus Bernstein vurderer, at Coloplasts strategiskifte vil give pote i 2018. Amerikanerne venter både vækst i indtjening og omsætning.
Foto: PR/Coloplast
Foto: PR/Coloplast

Coloplasts strategiskifte mod vækst genereret gennem opkøb inden for distributionskanalerne kommer til at give pote i 2018, vurderer det amerikanske finanshus Bernstein.

Det skriver Børsen.

Investorerne har ellers ikke vist den stærste tiltro til Coloplast-aktien, som kursmæssigt har været under pres efter den nye strategi blev meldt ud – især på grund af usikkerhed omkring, hvorvidt strategien i sidste ende vil lykkes, og i hvor høj grad det vil gå ud over lønsomheden i forretningen.

"Selskabet har dog taget en relativ konservativ position på vækstprognosen, så vi tror, at der er mulighed for en positiv overraskelse, specielt hvis de investeringer, selskabet har foretaget for at drage fordel af rivalernes nuværende svaghed, giver afkast tidligere end ventet," skriver Lisa Bedell Clive, aktieanalytiker i Bernstein i en analyse.

Kursmålet løftes i analysen fra 575 til 590, mens Coloplast sluttede fredagen i kurs 504. Selskabet er desuden blandt de tre selskaber i sektoren, som spås at klare sig bedst i aktiemarkedet i 2018.

Coloplast-boss ser problemprodukt som sikkert trods nyt forbud 

Analytikere: Flere opkøb på Coloplasts radar 

Coloplast-direktør: Vi har god kapacitet til opkøb  

Sydbank: Vil se flere Coloplast-opkøb i stil med franske Lilial 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også