Problemerne med transvaginale net, der bruges til behandling af nedsunket underliv, har været store for flere medicoselskaber og deres patienter, og heller ikke danske Coloplast er sluppet uden om.

I december kom det frem, at New Zealand har gennemført et stop for brugen af nettene til behandling af nedsunket underliv, og debatten om nettene har også raset i Australien, hvor sundhedsmyndighederne delvist har standset brugen af dem.

Ifølge Coloplasts administrerende direktør, Lars Rasmussen, får de skærpede regler i de to lande dog ikke nogen større betydning for den danske medicokoncern, som også sælger produktet.

"Det er markeder, hvor vi har en meget lille omsætning, så i forhold til forretningen har det ikke nogen betydning. Hvis man nu kigger på de produkter, det drejer sig om, så sælger vi dem mange andre steder i verden. Men her har myndighederne besluttet, at de ikke vil have den her type produkter på markederne," siger han til Ritzau Finans.

Salget hører ind under Coloplasts division for urologi, der er den mindste med en samlet årlig omsætning på 1,6 mia. kr. i 2016/17.

Sundhedsmyndighederne i New Zealand annoncerede mandag den 12. december, at det har bedt producenterne af de transvaginale net om at indstille markedsføringen af produkterne - eller at bevise, at de er sikre.

"Vi er altid forsigtige med at bruge ordet forbud, men virksomhederne er gået med til ikke længere at sælge disse produkter i New Zealand fra 4. januar," udtalte talsmand for New Zealands Sundhedsministerium Stewart Jessamine ifølge den britiske avis The Guardian i starten af december.

Stor sag i USA

Transvaginale net har generelt været omdiskuterede, da flere patienter, der har fået dem indopereret, har oplevet blødninger, og i visse tilfælde har nettene arbejdet sig ud af vævet. Det har ført til massesøgsmål i særligt USA mod store producenter som Johnson & Johnson, Boston Scientific, og Coloplast.

Den danske medicokoncern har i løbet af de seneste år sat i alt 5,25 mia. kr. til side til erstatninger i forbindelse med søgsmålene. I sommer oplyste selskabet, at det havde afsluttet 95 pct. af sagerne, og at en dommer havde besluttet, at der ikke længere kan anlægges søgsmål mod selskabet i USA.

I forbindelse med søgsmålene undersøgte de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, Coloplasts produkter og gav selskabet lov til fortsat at sælge dem, da de ifølge Lars Rasmussen blev vurderet til at være sikre.

"Jeg tror, at det er de fleste bekendt, at der har været en række søgsmål i USA, og i den forbindelse gik FDA ret tidligt ind og evaluerede produkterne på markedet og sagde på daværende tidspunkt, at vi gerne måtte beholde dem på markedet, fordi de er sikre. Der er både patienternes helbred, lægernes erfaring, procedurerne og produkterne i det her. Produkterne er sådan set blevet godkendt af FDA som sikre, men det er naturligvis afgørende, hvordan de bliver håndteret," siger han til Ritzau Finans.

I starten af 2016 reklassificerede de amerikanske sundhedsmyndigheder transvaginale net til behandling af nedsunket underliv, der på engelsk kendes som pelvic organ prolapse.

Dermed ligger nettene nu i højrisiko-kategorien, "Class 3", og det betyder, at producenterne skal kunne bevise, at produkterne er sikre.

Debatten om de transvaginale net har også raset i Storbritannien, hvor parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe til at forholde sig til dem.

Ritzau Finans: Hvordan ser I på risikoen for, at det breder sig til andre lande?

"Der er selvfølgelig en risiko, men det vi først og fremmest går op i, er om produkterne er godkendte og anerkendt som sikre af myndighederne, og det er de sådan set i de fleste lande," siger Lars Rasmussen.

New Zealand er lige nu det eneste land i verden, der har gennemført et så omfattende forbud af brugen af produkterne.