Biotekselskab henter kapital fra Biogen til Alzheimers-studie

Det amerikanske biotekselskab Ionis Pharmaceuticals har hentet frisk kapital fra partneren Biogen til opstart af en nyt studie, hvor selskabets teknologi skal testes mod Alzheimers.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et nyt klinisk studie mod Alzheimers sygdom er på trapperne fra amerikanske Ionis Pharmaceuticals. Det skriver Endpoints News.

Selskabet har hentet 10 mio. dollars, 63 mio. kr., fra partneren Biogen til at starte et fase 1-studie op med Ionis antisense-teknologi for at se, om den kan have betydning for udviklingen af Alzheimers.

Forskerne forventer at rekruttere 44 patienter med mild form for Alzheimers til studiet IONS-MAPTrx. Biogen har en option på udvikllingsproframmet.

"Modsat amyloide plaques, der kan begynde aflejring i hjernen i op til 20 år inden begyndelsen af Alzheimers, er tau-aflejringer (protein, red.) rumlige og midlertidigt forbundet med hjerneområderne, hvor atrofi og neurokognitivt underskud opstår. IONIS-MAPTRx er designet til at reducere produktionen af alle de forskellige typer af tau i alle områder af hjernen," forklarer C. Frank Bennett, SVP for forskning hos Ionis.

Det er i øvrigt Ionis Pharmaceuticals, der har udviklet muskelsvindmidlet Spinraza, som Medicinrådet i sidste uge afviste som standardbehandling til børn med den sjældne muskelsvindsygdom spinal muskelatrofi. Spinraza er licensieret til Biogen.

 GSK dropper partner inden FDA-ansøgning

 Novartis-støttet selskab indsender FDA-ansøgning

 Novartis-støttet selskab hæver mål for børsnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også