Bayers bedst sælgende lægemiddel igen på anklagebænken

Det blodfortyndende lægemiddel Xarelto, som er tyske Bayers bedst sælgende lægemiddel, er igen havnet i juridisk stormvejr. Denne gang for at have forårsaget en hjerneblødning hos en ældre kvinde.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Tyske Bayer og partneren Janssen er igen havnet i en retssal på grund af den storsælgende blodfortynder Xarelto.

Ifølge FiercePharma er retssagen den anden af slagsen - men kun én af de omkring 18.400 sager, der omhandler Xarelto, som er under anklage for at forårsage dødsfald som følge af forblødninger.

Den konkrete sag omhandler den nu afdøde Sharyn M. Orr, der som 67-årig døde af en hjerneblødning. Det er Sharyn M. Orrs enkemand og børn, der har sagsøgt Bayer og Janssen med anklagen om, at hendes dødsfald havde været til at undgå, hvis ikke de to selskaber havde holdt afgørende information tilbage på indlægssedlen.

Bayer og Janssens forsvar lyder, at Xarelto ikke var skyld i Sharyn M. Orrs død, og at en anden indlægsseddel ikke ville have reddet hendes liv.

Sagen vil blive fulgt tæt, da det er den anden såkaldte bellwether-sag, som kan danne præcedens for resten af de cirka 18.400 lignende sager i forhold til at indgå eventuelle forlig. Den første sag faldt ud til Bayer og Janssens fordel. En tredje bellwether-sag er fastlagt til starten af agust.

Xarelto er Bayers bedst sælgende lægemiddel med et salg på 3,24 mia. dollars i 2016, mens det hos J&J kom ind på en tredjeplads med en omsætning på 2,5 mia. dollars.

Også konkurrenterne Bristol-Myers Squibb og Pfizer står over for 130 lignende søgsmål om risikoen ved forblødning med blockbusteren Eliquis.

Boehringer Ingelheim har forliget 4000 lignede sager tilbage i 2014 for 650 mio. dollars i forbindelse med deres lægemiddel Pradaxa.

 Bayer lægger en tredjedel til bundlinjen

 Johnson & Johnson hæver forventningerne trods beskeden vækst

 Ny medvind til Bayers blodfortynder  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også