Teva skal have ny topchef

Efter bare tre år på posten har Tevas bestyrelse valgt at sige farvel til virksomhedens øverste chef efter dårlige resultater. Forgængeren fik samme tur for tre år siden.
Foto: /ritzau/AP/George Widman
Foto: /ritzau/AP/George Widman

Farvel og tak.

Sådan lød det i går aftes til Erez Vigodman, der har stået i spidsen for det israelske medicinalselskab Teva gennem de sidste tre år.

Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet sker Vigodmans afgang efter ”gensidig aftale”.

Men mediet Endpoints News skriver også, at aftrædelsen kommer efter langvarig kritik af Vigodman. Mange mener, at han har betalt for kopimedicin købt af Allergan. Teva er verdens største producent af kopimedicin.

Selskabet blev desuden nødt til at nedjustere forventningerne til sit salg for 2017 med en mia. dollars i starten af året efter, det var tydeligt at omsætningen for nye produkter ikke kan leve op til forventningerne for 2016.

Selskabet beskyldes for at have sovet i timen i forhold til sin storsællert, sklerosemedicinen Copaxone. Selskabet burde allerede for flere år siden have forberedt sig på et liv efter medicinens patentudløb, lyder kritikken.

Selskabet er nu på jagt efter en ny adm. direktør og i mellemtiden bliver selskabets bestyrelsesformand Yitzhak Peterburg midlertidigt direktør for selskabet.

Teva afleverer årsregnskab mandag 13. februar.

 Teva puster Novo Nordisks blockbuster i nakken

 Teva indgår milliardforlig i USA

 Teva får ingen hjælp af domstol  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også