Tilbageslag for Actelion forhindrer næppe salg

Actelions kliniske skuffelse for et af dets største aktiver i pipelinen kommer næppe til at forhindre, at amerikanske Johnson & Johnson overtager det schweiziske biotekselskab i årets hidtil største handel.
Foto: Actelion/ PR
Foto: Actelion/ PR

Selv om Actelion måtte notere en skuffelse af de større mandag, og selv om skuffelsen var relateret til et aktiv, der ses som en af bevæggrundene for J&J’s interesse i selskabet, så betyder det ifølge Reuters næppe, at opkøbet ikke gennemføres.

Det schweiziske biotekselskab annoncerede mandag resultater fra sit fase 3-studie Maestro med lægemidlet Opsumit (macitentan), og her formåede midlet ikke at overgå et placebomiddel på det primære effektmål i studiet.

Studiet var iværksat for at udvide den kliniske brug af hjertemidlet og dermed hæve indtjeningspotentialet for lægemidlet, der ifølge Reuters er Actelions næstbedst sælgende produkt - efter lægemidlet Tracleer - med et salg på 218 mio. CHF (1,5 mia. kr.) i tredje kvartal sidste år.

Studiet kunne ifølge analytikere have hævet Opsumits indtjeningspotentiale med helt op til 200 mio. CHF om året. Men selv samme analytikere siger nu ifølge Reuters, at tilbageslaget ikke forhindrer J&J's opkøb af Actelion.

Det bliver kaldt en "beskeden skuffelse", og at det vil have "sandsynligvis mindre" indflydelse på forhandlingerne, som blev offentligt kendte i november sidste år. Actelion har en markedsværdi på mere end 170 mia. kr. og er på den parameter Europas største biotekselskab. Til sammenligning har danske Genmab en markedsværdi på omkring 77 mia. kr.

 Actelions hjertemedicin fejler i fase 3

 Actelion-split en del af nye J&J-forhandlinger

 J&J er tilbage i forhandlinger med Actelion

 Europas største biotekselskab bytter amerikansk bejler ud med fransk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også