J&J er tilbage i forhandlinger med Actelion

Johnson & Johnson havde egentlig forladt forhandlingsbordet og overladt en åben bane til franske Sanofi i kampen om at løbe med det store europæiske biotekselskab Actelion. Men nu er den amerikanske storkoncern tilbage i kampen.
Foto: PR
Foto: PR

Kampen om at overtage Europas største biotekselskab, schweiziske Actelion, fortsætter, efter den amerikanske life science-kæmpe igen har åbnet forhandlinger med selskabet.

Det skriver Bloomberg.

J&J, som blandt andet samarbejder med det danske biotekselskab Genmab om kræftmedicinen Darzalex, lå længe lunt i svinget til at løbe med Actelion. Men storkoncernen trak sidenhen følehornene til sig, da prisskiltet forekom den en kende for højt.

Det gav plads til, at den franske medicinalkoncern og Novo Nordisk-konkurrent Sanofi kunne åbne forhandlinger med biotekselskabet. Men ifølge Bloomberg skriver Actelion onsdag i en pressemeddelelse, at man nu igen har åbnet ”eksklusive” forhandlinger med J&J.

Dermed kan Sanofi endnu engang komme til at stå som den forsmåede part i en opkøbskamp, efter man tidligere i år tabte slaget om det ombejlede amerikanske selskab Medivation til Pfizer. Og som det amerikanske life science-medie Stat News udtrykker det, så man man efterhånden spørge sig selv:

”Hvad skal Sanofi egentlig gøre for at kunne få lov at købe en virksomhed?”

 J&J bekræfter forhandlinger med Actelion 

 Schweizisk biotekselskab vendte sur dag - J&J vil løfte bud 

 Europas største biotekselskab kan få endnu en bejler 

 Europas største biotekselskab bytter amerikansk bejler ud med fransk 

 Sanofi måske på vej til at betale en for høj pris 

 Efter forfejlet opkøbsforsøg kan Genmab komme i sigtekornet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også