Sanofi måske på vej til at betale en for høj pris

Franske Sanofi skal punge ud med et markant trecifret milliardbeløb, hvis det vil overtage Europas største biotekselskab, og der kan ifølge analytikere være tale om en for høj pris.
Foto: Actelion/ PR
Foto: Actelion/ PR

Sanofi er nu umiddelbart den eneste bejler til det schweiziske biotekselskab Actelion. Johnson & Johnson trak sig fra ræset efter at have fundet prisen for høj til at kunne skabe tilstrækkelig værdi for dets aktionærer.

Og det var en pris på 27 mia. dollars. Ifølge FiercePharma kan Sanofi tænkes at skulle helt op i 30 mia. dollars, før Europas største biotekselskab vil lade sig opsluge. Den pris er ifølge analytikere en tand for høj.

"At vinde en budkrig, når det kommer til at erhverve biofarmaceutiske virksomheder, svarer næsten altid til overbetale," skrev Bernstein-analytiker Tim Anderson i en note ifølge mediet.

30 mia. dollars ville ifølge analytikeren svare til 13 gange Actelions omsætning og 30 gange driftsresultatet, hvilket han påpeger er høje tal. Men på den anden side så har Sanofi også erklæret sig villig i at foretage store opkøb for at kompensere for en vigende diabetesforretning. Og man tabte budkrigen om amerikanske Medivation til Pfizer.

Midt i det hele står Actelion, hvor stifterne dog også fortsat holder fast i, at de ikke vil sælge.

 Efter forfejlet opkøbsforsøg kan Genmab komme i sigtekornet

 Europas største biotekselskab bytter amerikansk bejler ud med fransk

 Europas største biotekselskab kan få endnu en bejler

 J&J bekræfter forhandlinger med Actelion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også