Actelion-split en del af nye J&J-forhandlinger

Anden runde i forhandlingerne mellem Actelion og Johnson & Johnson er nu i gang. Det nye forhandlingsoplæg indeholder blandt andet et nyt børsnoteret spinout, lyder det fra kilder.  
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Forhandlingerne mellem Europas største biotekselskab Actelion og det amerikanske konglomerat Johnson & Johnson har været lidt frem og tilbage, men nu er de to parter angiveligt tilbage ved forhandlingsbordet. Ifølge Reuters er en del af det nye forhandlingsoplæg en opsplitning af Actelion, hvor selskabets kommercialiserede lægemidler skal skilles fra F&U-aktiverne, fortæller unavngivne kilder til nyhedsbureauet.

Actelions pipeline skal spindes ud i et nyt børsnoteret selskab, mens J&J vil overtage de kommercialiserede lægemidler for cirka 260 dollars per aktie. Det er væsentligt mere, end J&J var villig til at betale i første omgang.

Hvorvidt stifter af og adm. direktør i Actelion, Jean-Paul Clozel, fortsætter i spinoutselskabet er uvist, men Reuters kilder mener at vide, at en aftale kan være på plads i slutningen af denne måned.

I midten af december trak J&J sig i første omgang som køber, efter en blank afvisning fra Actelion. Det fik franske Sanofi til at melde sig på banen, men nu lader alt til, at det er J&J, der kommer til at indgå en aftale med det ombejlede schweiziske selskab.

 J&J er tilbage i forhandlinger med Actelion

 Efter forfejlet opkøbsforsøg kan Genmab komme i sigtekornet

 Schweizisk biotekselskab vendte sur dag - J&J vil løfte bud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også