Frankrig suspenderer D-vitamindråber efter dødsfald

Et spædbarn er gået bort efter at have fået D-vitamindråber fra et fransk medicinalselskab, og landets myndigheder lukker nu ned for salget af produktet.

Frankrig står muligvis over for endnu en medicinrelateret skandale, da man har suspenderet salget af et D-vitamintilskud efter et mistænkeligt dødsfald.

Det skriver landets store nyhedsbureau AFP onsdag formiddag.

ANSM, et agentur, der overvåger sikkerheden af lægemidler og andre medicinske produkter, har stoppet salget af produktet ”som en sikkerhedsforanstaltning”, da undersøgelser har vist ”en mulig sammenhæng mellem dødsfaldet og brugen af Uvesterol D.”

Uvesterol D er D-vitamindråber, som sælges af selskabet laboratoires crinex, og det blot ti dage gamle spædbarn havde fået dråberne på grund af D-vitaminmangel.

Det er blot den seneste i en række uheldige medicinrelaterede sager i det europæiske land i de senere år. Sidste år var der store problemer med et medicinsk forsøg i landet, hvor en række patienter blev indlagt med yderst alvorlig bivirkninger og en enkelt forsøgsperson døde, inden studiet blev stoppet.

Det er heller ikke først gang at D-vitamintilskud bliver stillet i et uheldigt lys. Ifølge AFP har ANSM tidligere advaret om brugen af produktet, efter tilfælde af sygdom blandt spædbørn på under en måned, som fik dråberne.

Og herhjemme blev et lignende produkt fra selskabet Inno Pharma i løbet af sidste sommer trukket tilbage fra markedet da flere børn var blevet syge af produktet. Det skyldtes en fejl i produktionen, som havde gjort, at koncentrationen af D-vitamin var 75 gange højere, end etiketten oplyste.

Både de aktuelle og tidligere problemer med Uvesterol D i Frankrig skyldes dog ikke selve produktet, men derimod måden det gives på. Det oplyser ANSM ifølge nyhedsbureauet.

 Hjernedød forsøgspatient i Frankrig er nu død 

 Franske ofre for slankemedicin venter stadig på erstatning 

 Mistænkeligt dødsfald i Frankrig måske medicin-relateret 

 Frankrig fjerner middel mod bumser efter dødsfald 

 Forskning: For meget D-vitamin er livsfarligt 

 Står industrien bag anbefalinger af D-vitamin ved knogleskørhed?  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også