Bliver jægeren pludseligt den jagede?

I et nærmest ironisk skifte i roller bliver der muligvis lagt op til, at irske Allergan kan overtage canadiske Valeant, der ellers forrige år var tæt på at opsluge Allergan i en fjendtlig overtagelse.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz

Canadiske Valeant og irske Allergan er blevet til to aldeles anderledes selskaber, end de var for to år siden, og det ser nu også ud til at føre til en måske lidt spøjs ændring af de to firmaers relative forhold.

For to år siden forsøgte Valeant at overtage Allergan med en række forskellige midler. Budkrigen varede over et halvt år, og på et tidspunkt var købstilbuddet helt oppe på 59,44 mia. dollars, ligesom der en overgang også var en fjendtlig overtagelse og et modsvar i form af en selskabsmæssig giftpille i spil.

 Valeant forsøger sig nu med fjendtlig overtagelse

Det sluttede dog alt sammen, da Actavis kom ind og overtog Allergan i slutningen af november 2014 for 66 mia. dollars. Nu er rollerne så ifølge FiercePharma vendt på hovedet.

 Actavis køber Allergan i kæmpehandel

For nu foreslår en af Valeants storaktionærer, Bill Miller, at Allergan overtager Valeant. I de mellemliggende to år er stort set alt gået galt for det engang så værdifulde, canadiske selskab. Det har været udsat for et stort politisk pres for dets prisfastsættelsespolitik, det har været i pressens søgelys på grund af et samarbejde med internetapoteket Philidor, som blev beskyldt for at få det til at se ud som om, at læger og patienter foretrak Valenats lægemidler frem for billigere kopimedicin ved at ændre koder på nogle recepter, og så har ledelsen også lavet en række fejl.

 En tastefejl på 600 mio dollars skaber tvivl hos Valeant-aktionærer

Sidste sommer lå selskabets aktiekurs oppe i niveauet omkring de 260 dollars, mens det efter den megen modvind nu ligger helt nede i en tiendedel af det, omkring kurs 27.

Netop denne udvikling bør være et argument for at satse, lyder det fra selskabets storaktionær Bill Miller, der bestyrer fonden Legg Mason Opportunity Trust.

"Der hvor du ønsker at tage en vis risiko, er på virksomheder, der allerede er blevet knust," som han siger ifølge FiercePharma.

Han skal dog næppe regne med at få opbakning fra Allergans topchef i forhold til opkøbet. Brent Saunders er af den holdning, at hvert eneste af Allergans opkøb eller tilbud har været vækstorienterede. Udgangspunktet er at købe unge produkter, som man selv kan øge potentialet for, eller købe lægemiddelkandidater. Og der passer Valeant ifølge topchefen ikke ind.

Selskabet er dog ivrige efter at bruge penge og har gjort det i stor stil den seneste tid. Men det er mindre handler i stil med det, som Brent Saunders netop beskriver det oven for.

 Allergan vil købe Vitae og tænder raket under aktien

 Botox-ejer afviser endnu engang tilnærmelser

 Valeant vil hæve Allergan-bud til 350 mia. kr. 

 Er Valeants strategi holdbar? 

 Allergan på nyt stort øjenopkøb

 Allergan køber amerikansk øjenselskab

 Pengene brænder i lommen hos Allergan

 Allergan kryber fremad efter mislykket Pfizer-handel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også