Shkrelis gamle selskab sagsøgt for at bryde aftale

Martin Shkrelis tidligere selskab Turing er blevet sagsøgt af det selskab, der i sin tid frasolgte det meget omdiskuterede lægemiddel Daraprim, der blev verdenskendt efter en enorm prisstigning.
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv

Det selskab, der i sin tid solgte lægemidlet Daraprim til Turing Pharmaceuticals, har nu valgt at sagsøge Turing for mere end 20 mio. dollars.

Ifølge Statnews.com mener Impax Pharmaceuticals, at Turing har brudt en salgsaftale ved ikke at tilbagebetale 20 mio. dollars i Medicaid-rabatter og ikke levere prisdata for Daraprim.

Impax er stadig indehaver af en unik medicinkode, så selskabet er fortsat forpligtet til at indsende og verificere data til Medicaid og efterfølgende betale rabatter. Impax hævder, at Turing har ignoreret gentagne forespørgsler på data. Derfor har Turing "hindret Impax' mulighed for at opfylde sine rapporteringsforpligtelser til den føderale regering, og dermed true selskabets goodwill hos regulatorerne, som er afgørende for virksomheden," lyder det blandt andet i søgsmålet.

Søgsmålet blev indleveret til en føderal domstol i New York mandag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også