Medie: Novartis på vej mod stort Roche-salg
![Foto: Dominic Favre/AP/POLFOTO/arkiv](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7398276.ece/ALTERNATES/schema-16_9/POLFOTO_42777386.jpg)
Novartis er angiveligt på vej ud af Roche. For ifølge den schweiziske avis Sonntagszeitung er Novartis i fuld færd med at undersøge mulighederne for at sælge sine Roche-aktier til udvalgte institutionelle investorer.
Det er bestemt ikke småpenge, som eventuelle købere skal have op af lommerne. Novartis' ejerandel har en værdi af 13,5 mia. schweizerfranc (91,56 mia. kr.), og udgør 33 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital. Men de to ejerfamilier Oeri og Hoffman ejer stadig en kontrollerende andel, så det kan ifølge avisen måske ikke interesse så mange investorer at eje så stor en aktieblok.
Det skulle være en af Novartis-formand Joerg Reinhardts højeste prioriteter at få afsat aktierne for at kunne fokusere selskabet yderligere. Og pengene kan videre bruges til at foretage mellemstort opkøb, som kan tilfredsstille investorerne, der angiveligt er en anelse lunkne efter, at man har haft tilbageslag med midlerne Alcon og Entresto. Sådan lyder det i hvert fald fra Bernstein-analytiker Tim Anderson ifølge FiercePharma.
Roche-familien afviser ethvert samarbejde med Novartis