Novartis skuffer på toplinjen, men indtjeningen rammer plet

Schweiziske Novartis kunne levere en lille overraskelse til investorerne i første kvartal, men ingen af kerneforretningerne -  medicinaldivisonen, Sandoz eller Alcon - viste fremgang i omsætningen, der også plages af et patentudløb på et vigtigt lægemiddel.
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
AF RITZAU FINANS OG ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

Det schweiziske medicinalselskab Novartis haltede lidt efter forventningerne til omsætningen i årets første kvartal, men bundlinjen endte alligevel med en lille artig overraskelse til investorerne.

Omsætningen udgjorde 11,6 mia. dollar i kvartalet mod ventet 11,8 mia. dollar, ifølge Bloomberg News. Det er en nedgang fra 11,9 mia. dollars i samme kvartal sidste år.

Målt på det justerede resultat per aktie nåede Novartis et overskud på 1,17 dollar, hvilket var 2 cent mere end analytikerne havde sat næsen op efter.

Også målt på driftsresultatet i kerneforretningen var indtjeningen bedre end ventet. Her bogførte Novartis et overskud på knap 3,26 mia. dollar mod ventet 3,15 mia. dollar ifølge Bloomberg.

Dog viste ingen af kerneforretningerne - medicinaldivisionen, Sandoz eller Alcon - fremgang i salget, omend kun Alcon viste en stor tilbagegang. Mens generikadivisionen Sandoz indtjening stod mere eller mindre stille på 2,45 mia. dollars i første kvartal 2016 mod 2,44 mia. dollars i samme kvartal sidste år, så der tilbagegang hos både medicinaldivisionen og hos øjendivisionen Alcon. Pharmaceuticals faldt fra 7,96 mia. dollars til 7,73 mia. dollars. I Alcon, hvor der i forbindelse med årsregnskabet i januar også blev annonceret en omstrukturering, faldt omsætningen med fra 1,53 mia. dollars til 1,43 mia. dollars.

Derudover fremhæver Novartis også selv i regnskabet, at patentet på leukæmimidlet Gleevec er udløbet og selskabet derfor har fået massiv konkurrence fra generiske produkter. Salget faldt med 22 pct.

Forventningerne til hele 2016 om en omsætning og et driftsresultat i kerneforretningen på linje med sidste år fastholdes.

 Novartis laver endnu et dyk  

 Novartis bekymrer sig over Danske Regioners fokus

 Novartis får godkendt middel mod sjælden blødersygdom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også