Sobi udnytter mulighed for licensaftale

Svenske Sobi har indgået en licensaftale med et andet svensk selskab om udviklingen af nye behandlinger mod inflammatoriske sygdomme.
Foto: SOBI/ PR
Foto: SOBI/ PR

Det svenske biotekselskab Swedish Orphan Biovitrum (Sobi), der er på markedet for sjældne sygdomme, har udnyttet sin mulighed for at underskrive en licensaftale med det svenske biotekselskab Affibody om udviklingen af nye behandlinger for inflammatoriske sygdomme, hvor interleukin-1 (IL-1) er involveret.

Det skriver Biospace.

Interleukin-1 er en familie af 11 små proteiner, der er indgår i de signaleringsmekanismer, som cellerne foretager. De spiller en rolle i reguleringen af cellernes immun- og betændelsessvar på infektioner.

Sobi underskrev i 2012 en samarbejdsaftale med Affibody, hvor virksomheden fik option på at indgå en eksklusiv licensaftale omkring IL-1, hvis forskningssamarbejdet mundede ud i interessante kommercialiseringsmuligheder.

”Vi er begejstrede over de muligheder, som dette forskningssamarbejde giver. Den fortsatte udvidelse af vores pipeline i tidlig fase er et af vores vigtigste mål i år, og dette vil styrke vores tilstedeværelse på området for betændelsessygdomme og kan give yderligere muligheder for at løse de udækkede medicinske behov, der er i autoinflammatoriske sygdomme,” siger Stephen James, vicedirektør i Sobi og leder af lægemiddeludvikling i virksomheden.

Sobi har inflammation som et af sine tre hovefokusområder.

Dansker træder tilbage som formand for svenske Sobi

Sobi og Biogen tæt på godkendelse af blødermedicin

Sobi får udvidet godkendelse i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også